konsulent ydelser Løsninger kunder nyheder og events kontakt omada support jobs om omada
IT anskaffelser og udbudsforretninger

Omada har stor erfaring med indkøb og implementering af komplekse IT-ydelser og systemer. Vi har erfaringer med alle aktiviteter i anskaffelses- og implementeringsprojekter, kender faldgruberne i sådanne projekter, og ved hvordan man bedst undgår dem.

Vores ydelser omfatter foranalyse, behovsafklaring, identificering af løsningsmuligheder og mulige leverandører, udarbejdelse af udbudsmateriale, tilbudsevaluering, forhandling og aftaleindgåelse. Vi leverer omfattende faglig rådgivning om både det forretningsmæssige og det IT-mæssige og bidrager med at sikre, at anskaffelsen er i overensstemmelse med kundens forretnings- og IT-strategi, med både eksisterende og nye krav fra forretningen og med mulige løsninger og leverandører på markedet.

Omada sikrer en god, anvendelig og dækkende aftale, hvor der er taget højde for faldgruberne. Omada sørger for at alle forudsætninger og forbehold er rimelige, og at alle kommercielle vilkår er i orden. Omada sikrer at forventningerne til kundens indsats er realistiske og afstemt med forretningen, både for selve projektet og den efterfølgende ibrugtagning. Dette er områder der har stor betydning for projektets succes, men som ofte nedprioriteres. En gennemarbejdet aftale med præcise formuleringer og få usikkerheder er et godt fundament for et succesfuldt projekt.
Konsulentydelser:
Projekt- og programledelse
Optimering af forretningsprocesser og arbejdsgange
SAP rådgivning og implementeringer
IT Management
IT anskaffelser og udbudsforretninger