konsulent ydelser Løsninger kunder nyheder og events kontakt omada support jobs om omada
Omada er blevet kåret som Microsoft Partner of the Year 2008

København den 16. juni 2008 — Den danske konsulent- & softwarevirksomhed Omada, annoncerer i dag at virksomheden har vundet prisen som 2008 Microsoft Partner of the Year i gruppen Security Solutions, Identity & Secure Access. Omada vandt den danske pris i 2007 og har nu også vundet den internationale Partner of the Year pris, som eneste danske virksomhed. Omada blev valgt i et felt blandt internationale Microsoft partnere, der leverer markedets førende IT-løsninger baseret på Microsoft teknologi.

”Vi er meget stolte over at modtage denne flotte anerkendelse,” siger Morten Boel Sigurdsson, Omadas CEO. ”Vi går helt målrettet efter at styrke vores kunders forretning ved at levere innovative og værdiskabende løsninger, baseret på Microsoft’s teknologi.”

Microsoft’s Partner Awards blev uddelt inden for en række af kategorier, og vinderne  udvalgt blandt 2.000 nominerede fra hele verden. Omada vandt prisen for deres fremragende teknologi og innovative løsning i kategorien Security Solutions, Identity and Secure Access. Prisen går til Microsoft partnere med særlig ekspertise inden for  implementering af løsninger baseret på Microsoft Identity and Access (IDA) teknologi (Windows Active Directory Domain Services, Microsoft Identity Lifecycle Manager, Active Directory Rights Management Services, Active Directory Federation Services, Active Directory Certificate Services). Prisen går også til partnere, der leverer innovative løsninger, som optimerer virksomheders identitetsstyring og systemadgang på tværs af forskellige IT platforme, eller løsninger med fokus på at optimere sikkerheden og dokumentationen af retvisende revisionsspor.

“Omada er en førende Microsoft partner inden for rollebaseret adgangskontrol og  Identity Management. Det har været et fantastisk år for Omada!”, siger Pierre Liautaud, Microsoft International Vice President. ”Lige siden Omada fik tildelt ISV  Partner of the Year prisen i Danmark i 2007, har Omada fortsat sin stærke markedsvækst sammen med Microsoft, og haft succes med at tiltrække mange nye kunder, heriblandt SUVA, BAYER, BMW, RWE og for nyligt Vattenfall. Omadas strategi er helt på linie med Microsoft’s strategi, med stærkt fokus på at levere værdi og service med en høj kvalitet til kunderne. Omadas værdiskabende teknologi og deres serviceydelser er særdeles velanset i markedet. For nyligt har analysegruppen Kuppinger+Cole and Partner fremhævet Omadas præstationer på MIIS/ILM området.”

Microsoft’s Partner Program Awards anerkender Microsoft partnere, som har udviklet og leveret enestående løsninger baseret på Microsoft teknologi i løbet af det seneste år.
Kort om Omada Identity Manager
Omada Identity Manager til rollebaseret adgangskontrol og Compliance, bygger på Microsoft teknologi. Løsningen integrerer nemt  med en række IT-systemer bl.a. Microsoft Identity Lifecycle Manager (ILM), Active Directory (AD) og ERP systemer som SAP. Omada Identity Manager er en modulopbygget, komplet Identity Lifecycle Management  løsning, der muliggør Compliance, sikkerhed og effektivisering.
 
Modulerne inkluderer:
·         Compliance Reporting Center
·         Compliance Attestation Manager
·         Compliance Monitoring Center (to be released 2008)
·         Self Service
·         Advanced Enterprise Role Based Access Control
·         Data Cleaner (to be released 2008)
·         Workflow Designer
·         Password Manager
 
Modulerne giver hurtige og betydelige forretningsfordele som:
·         Retvisende revisionspor i overenstemmelse med revisionens krav
·         Optimering af virksomhedens produktivitet
·         Reducering af administrative omkostninger
·         Højere datasikkerhed

Nyheder og Events